Badet

De meget varme dråber rammer min nøgne hud.Vandet føles som tusindvis af nåle, som borer sig ind i min krop. Mine øjne er lukket hårdt i. Tænderne er bidt sammen, og hænderne er knyttede. Et øjeblik er jeg væk. Væk i min fortid.

Tanker, følelser og væmmelse.

Et øjeblik tror jeg min vejrtrækning stopper.

Jeg hiver desperat efter vejret.

Min hånd griber fat i badeforhænget, og flår det væk, mens jeg hurtigt stikker hovedet ud fra badet, og trækker vejret helt ned i lungerne.

De sorte prikker for mine øjne, forsvinder.

Jeg kigger hen mod vasken, for at tjekke min telefon er i nærheden, tænk hvis jeg fik brug for den. Tænk hvis jeg besvimer eller dør. Tænk hvis de pludselig ikke kan få fat i mig, fordi jeg er død i badet.

Billederne for mine øjne, kører som en film. Film om at han er udenfor badeforhænget. Han vil slå mig ihjel.

Jeg må ud af det her bad nu.

Den tunge, våde luft på badeværelset, gør mig bange. Jeg åbner døren. Nu kommer der luft.

Jeg er tilbage i virkeligheden igen. 

Mit åndedræt er normaliseret nu. Alt er godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *