Grænseland

Grænsen mellem det land vi kender, og det land der er så nyt.

At balancere på kanten 

De usynlige grænser, er oftest de mest tydelige for sindet. De fornemmes på en helt anden og sær måde. Grænserne mellem rigtigt og forkert er skarp, og alligevel er så mange mennesker i tvivl om hvorvidt de skal leve efter disse, såkaldte regler. 

Nogle mennesker vil overhovedet ikke erkende, at de rent faktisk godt ved at grænsen er der. De vil ikke erkende de tog fejl, da de tydeligt overskred en meget ren og klar grænse. Tænk at man kan bilde sig selv ind, at man gjorde det rigtige, når man med hjertet i hånden, ved det var skrupforkert og måske endda ulovligt eller uretfærdigt. At udsætte andre for uretfærdighed, forlegenhed, eller skade, er som at misfortolke egne fornemmelser for grænser.

Man lukker tydeligvis øjnene, forblinder sig selv, og smadre alt hvad der hedder selvkontrol og selvindsigt. I virkeligheden er disse mennesker jo ofre. Ofre for sig selv. De tager hænderne rundt om halsen på os andre, ofte uskyldige mennesker, og kvæler os med deres egen selvhad og mangel på respekt over for moral og etik. 

Selvom de selv er ofre, skal vi ikke have ondt af dem, for de har selv tillært sig disse unoder. Det er ikke medfødt eller genetisk, eller for den sags skyld arveligt. Det er ganske enkelt egoisme.

Magen til selvudslettende og altødelæggende mennesker, skal man lede længe efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *