Et lille håb

Jeg står med bare tæer på den kølige og fugtige jord.

Jeg står og kigger ned. Lige dér er håbet. En lille, spæd spire, som titter op fra mørket. Den er stadig helt bleg.

Forårssolen rammer mig i øjnene. Jeg misser med dem. 

Solen er skarp og meget insisterende. Den bringer en lykkefølelse i mit sind. 

kære sol.

Du betyder mere end du aner. Selvfølgelig betyder du meget for alle, men lige præcis i dag, betyder du mere for mig end nogensinde.

Jeg havde mistet håbet en smule, og var nedtrykt, men så kom du. 

Du løftede mit ansigt, og du fik mig til at smile. 

Jeg kan komme videre. Måske får jeg brug for dit løft igen i morgen. 

Lige nu er du vandret om på den anden side af Jorden. Dér skal du løfte et andet lille ansigt. Du skal skabe et håb hos en anden.

Der spirer et lille, men betydningsfuldt håb.