Frihed

Jeg har lyst til at skrige.

Taget er løftet, og der er nu helt blottet udsyn til alt. 

Jeg kan mærke og sanse alt.

En frihed rammer mig.

En skræmmende frihed.

Tårer løber frit ned ad mine kinder.

Mit smil kommer fra hjertet.

Frihed rammer mit hjerte.

Mit hjerte er varmt og koldt. 

Kolde tanker og følelser.

Følelser der eksploderer.

En eksplosion der sprænger rammerne.

Rammerne er udvidede og og utydelige. 

Utydelige grænser.

Grænser som ikke holder mig fast.

Et fast tag på mit hjerte og mit liv.

Et liv i frihed.

Frihed rammer mit hjerte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *