Hans ord

Loftet er hvidt, men lidt krakeleret.

Vinduerne er gamle og slidte.

Der er lidt køligt, men ikke koldt.

Jeg er glad.

Jeg er ked af det.

Mit hjerte banker hårdt.

Tankerne flyver rundt i den store stue.

Han er det eneste jeg kan mærke. 

Det eneste fysiske der findes lige nu, er ham.

Mentalt er jeg der nok ikke.

Jeg er væk, og tilstede.

Ud gennem ruden kan jeg se himlen.

Konstant bliver jeg mindet om livet.

Jeg bliver mindet om virkeligheden.

Hans hænder føles som brandvarme gløder.

Knappen er åbenbart svær at få op.

Jeg tæller revnerne i loftet.

De cowboybukser jeg har på, er stramme.

De sidder helt tæt.

Jeg ved der er noget galt. 

Flygter.

Fanges. 

Græder.

Griner.

Hører hans ord.

Reddes på målstregen.

Lever fysisk.

Dør indvendigt.

Vejret er da godt.

Overlever.

Overlever stadig.

Vil leve nu.