Jalousi

En strøm af jalousi bruser ind over mig.

Jeg ser ikke andet end svigt.

De evige selv hadske tanker, overmander mig voldsomt.

Jeg ved jeg ikke er god nok, pæn nok, sød nok.

I det hele taget er jeg bare defekt og kasseret.

Jeg er jaloux på dem der har det, jeg ville ønske jeg havde.

Eller på dem der kan det, jeg ikke kan.

Det er brænde på bålet.

At stå i situationer hvor jeg fejler, er som at smide benzin på et i forvejen blussende bål. 

Jeg står med den helt store hammer, og banker mig selv i hovedet til jeg segner. 

Igen er jeg bare én stor og grim fejl.

Folk kan modsige mig, og fortælle mig jeg er god nok.

Jeg tror dem ikke. De siger det bare for jeg ikke skal græde de saltede og smertelige tårer. 

Jeg får at vide jeg ikke skal græde. – Så er det også forkert at græde. 

Intet kan jeg gøre rigtigt. 

Smid mig dog ud med dagrenovationen. 

Jeg er jaloux på dem der græder med oprejst pande.