En bedre skæbne

Jeg tænker ofte, at der sikkert er mange andre mennesker, der jævnligt ville ønske deres skæbne havde været anderledes.

En bedre, smukkere, mere venlig skæbne.

Vi kan være misundelige og måske endda jaloux på de andre.

De spørgsmål vi har stillet os selv, om hvorfor vi dog fortjener dette mareridt. 

Som børn så vi på vores legekammerater, og var sikre på, at deres liv sikkert var bedre end vores. De blev nok ikke udsat for de ting, der skete i vores hjem. 

Vores fortid kan ingen, absolut ingen, ændre på. Den er som den er. Sket er sket. 

Skæbnen er nok også svær at stille noget op med.

Men nutiden og fremtiden, er vi selv med til at forme.

Jeg kigger i spejlet, og tænker på hvem jeg dog vil blive.

Om jeg bliver den mor, mormor, oldemor, veninde, søster, datter osv, som jeg gerne vil være. 

Jeg tænker om nogen kan elske mig, og hvordan?

Kan nogen se op til mig?

Kan nogen være misundelig på MIT liv?

Når rynkerne begynder at vise sig, og jeg ligesom ved jeg er blevet rigtig voksen, så kommer der mange spørgsmål. Men ingen svar. 

Jeg må vente på svarene til en anden dag. Et andet år. Senere i livet. 

Jeg er formet af min fortid, og det vil jeg altid være. Men jeg finder mig ikke i at være DEFORM af min fortid. 

Jeg, og vi har et valg. 

Vælg livet, og vælg fremtiden, den kommer alligevel.