Havet

Den kølige og barske vind rammer mine, i forvejen, kolde kinder.

Det suser om mine øre. Det piber og hyler.

Vinden river i mit korte hår. 

Øjnene løber lidt i vand, og jeg må knibe dem i, for ikke at få sand i dem. Kun små sprækker at kigge ud af.

Havet sender små saltdråber ind mod mig. Små spidse vandperler som nærmest gennemborer min hud.

Her lugter stærkt af hav og frisk luft. Kold luft.

Mine hænder er krøbet ind i ærmerne på min vinterjakke, for at søge lidt varme.

Jeg mærker på mine øre, de er så kolde, at det faktisk gør ondt. 

Et øjeblik nyder jeg smerten, men vender hurtigt tilbage til virkeligheden. 

Jeg kigger ud over det store, lidt skræmmende hav, som viser tænder. Halvstore bølger kaster sig op på stranden, og slanger sig ind mod mig. Som om de vil forfølge mig, indhente mig, og måske opsluge mig.

En havmåge skriger, og kalder på uvejr. Den hænger stille i vinden. Den svæver mellem himmel og hav. Jeg misunder den en smule.

Der er små sten under mig. Små, slebne sten. Mange farver og former. De er så tilpassede. Så enige om deres plads. Så insisterende på deres skæbne. Helt rolige, og de ligger fast i sandet. 

Et stykke gammelt drivtømmer er kastet op på bredden. Det ser lidt mørt ud. Hvis det kunne, ville det sikkert fortælle mange, lange historier, fra dens tid på havet. Trods dens lange fortid, ligger det alligevel helt tungt og uden videre, roligt på sin parkeringsplads. Måske skal det afsted igen, men ingen kender dens fremtid. 

Tørret tang. Det knaser når jeg træder på det. Sprødt. Før var det ungt, friskt og grønt. Nu er det tørt, og sort. Fødderne på stranden, vil tilintetgøre det med tiden.

Jeg vender mit syn mod skyerne. Der er kun skyer. Grå. Tunge. De vil gerne give vand, men tøver alligevel. Hurtigt svæver de bare. Bliver båret og skubbet af vinden. 

Jeg vender mig om, og går hen til bilen. Inden jeg sætter mig ind, kaster jeg et blik mod havet. Takker for oplevelsen. 

Jeg tror faktisk jeg i dag er blevet rigere, klogere, og mere oplyst om den verden der ligger lige udenfor vores små lukkede huse.

Jeg trængte til glimtet af livet udenfor.