Barndom

Lydene er høje, 

højere end nu.

Alt virker mere truende, 

og alligevel kan man lave en leg ud af alt. 

Ikke alt.

Vi husker noget, men det meste er mere eller mindre slettede fra vores erindringer. 

Nogen fortæller historier fra vi var børn, men mindet er væk.

Vi ler over noget der engang var sjovt. Uden at vide hvorfor. 

Mørket var bare mere sort. Mere farlig. Fyldt med fantasi om ondskab.

Evnen til at se det åbenlyse, ufarlige er endnu ikke udviklet. 

Vi opfinder venskaber. Måske opfinder vi tilflugt.

Vi ser alt, men det er ikke alt der er virkeligt for andre.

Vi ser alligevel alt. Og intet.

Vi forstår alt. Og alligevel er vi ikke i stand til at forklarer noget.

Skumringen gråner vore tanker.

Morgenstunden lysner vort humør.

Venskaber og familien, sikre vores overlevelse. 

Vores eksistens afhænger af andre.

Noget opgraderes, mens andet degraderes. 

Noget kommer til, mens andet forsvinder.

Vi finder os i vores tildelte skæbne.

Vi finder os i vores omverden.

Vi tager imod, uden forsvar. 

Vi giver videre, uden ansvar.

Alt føles stort, faktisk uendeligt.

Uendeligt som universet.

Vi pejler efter stjernerne, uden at vide hvilken vej vi skal gå.

Et skub i en retning kan være fatal. Ødelæggende. Opbyggende.

Nedbrydende. Tvetydigt. Forvirrende. Hjælpsomt. 

Vi formes som små lerklumper. 

Formes til små mennesker, som selv kan gå, stå og leve. 

Vi hjælpes til at udvikle evnen til selv at træffe beslutninger. 

Beslutninger som kan virke helt uoverskuelige og svære at definere. 

Spørgsmål, tanker og frygt for hvem man er, og hvilken vej man skal begive sig ud på. Der tages beslutninger nu.

Du står dér. Lige der hvor der findes uendelig mange veje at gå. 

Du kigger på stjerneren og håber én af dem vil vise dig vejen.

Men ingen kan vise dig vejen, den skal du selv finde.

Barndommen formulerer vores voksenliv, via det vi udsættes for. Gennem et usynligt sprog. Gennem alt det vi hører og ser. 

Barndommen slutter en dag. Dén dag skal vi til at lytte ekstra godt efter. Lytte til os selv, og ikke de andre. 

Dén dag skal vi påstå at vide, og insistere på at vi har styr på vores liv.