Ordene

Jeg hører dem ikke med lyd.

De fortæller mig hvor elendig jeg er til at udføre opgaver.

Nedladende sætninger.

Hadfyldte ord.

Det er ham. Det er hans ord.

Jeg kender dem.

Da jeg var barn, var ordene daglige, det er de stadig. 

Selvom han ikke er i mit liv mere, så er ordene der stadig.

De hænger i luften, og er en del af blodet i mine årer. 

En del af cellerne i min krop. En del af min tankegang.

Jeg hører dem ikke med lyd,

Jeg hører dem med mit hjerte, 

det gør ondt.

Det føles som evig modstand.

Modgang uden medhold.

Jeg ser ordene som situationer. 

Jeg ser situationerne fra dengang.

De har bidt sig fast i min grundvold. 

Hver dag hjemsøger de mig med had.

Med væmmelse og kvalme, må jeg tage imod dem.

Jeg nægter at bøje hovedet.

Jeg vil ikke tage imod dem med accept.

De er der, ja, men ikke med min gode vilje.

Jeg tager imod dem med oprejst pande,

med modet i hjertet.

Han får mig ikke ned med nakken.

Jeg lever med dem, men jeg lever!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *