Dengang

Jeg er helt alene i en ny og anderledes verden.

Lydene og larmen, prøver at overdøve mine tanker. 

Alarmer der udnytter et svagt øjeblik.

Nøgler der rasler, jeg stirrer på dem.

Lys der sættes efter stemning.

Lukker og låser mig inde.

Jeg overmandes af tryghed og kaos.

Frustrationer og hjemve.

Overvejede og efter tænkte tanker.

Isoleret og fængslet af næsten egen fri vilje.

Beslutninger tages, og overlades til andre.

Hvidt sengetøj opsluger min krop i brud.

Udefinerbar kunst pryder væggene, og taler til min fantasi.

Ingen fantasi at spore.

Absolut ingen planer.

Jeg sætter usynlige spor på de glatte gulve.

Ingen ser mig, om lidt er jeg væk.

Jeg var her.

Det er længe siden, men jeg husker alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *