Tåren på min kind

Jeg græder med salte tårer,

som baner sig vej ned ad mine kinder.

De lander på min bluse,

laver våde plamager.

Jeg mærker de våde baner i min hud.

Mine øjne svier.

Hele min verden står i forfald.

Ensomhed i at mærke mig selv.

Ingen kender mit skrig.

Ingen ved hvad jeg føler.

Jeg ved det ikke engang selv.

Fuld af kaos, 

og alligevel er alt så tomt.

Mit skib synker.

Jeg er træt, men kan ikke sove.

Noget holder mig vågen.

Det er umuligt at finde ro.

Ingen ved det, de tror noget andet.

Jeg smiler. Som jeg plejer.

Tåren på min kind er min.

Skriget kommer fra mit sind.

Alene sammen med alle.

Jeg var, og jeg er alene om mig selv.

Dengang, som nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *