Blomsten

Blomsten på min eng er smuk.

Den folder ud sine kronblade.

Den strutter fint i al sin pragt.

Dufter som en sommerdag.

På engen er en lille brise.

Den får bladene til at veje.

De breder sig, og viger lidt.

En kulde breder sig i dens stilk.

De gyldne farver blegner lidt.

En stille forsvinden er begyndt.

Den visner fra den stolte top.

Bryder den tavse tone.

Dens liv bliver kapret af vindens styrke.

Selvkontrollen forsvinder.

Efterlades til magtesløshed.

Den ser det hele ske.

Væltet omkuld og forladt.

Til ensomhed og stilhed.

Den stod engang så smukt til skue,

nu er min blomst en saga blot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *