Højtider

At højtiden skulle være så fin og god,

var der ingen der sagde til mig, der stod. 

At højtiden skulle give smil og glæde,

giver blot en smerte, og får mig til at græde. 

Vi skal hygge os inderligt, og bare smile,

jeg ønsker jo bare vi kunne hvile.

Minder fra dengang jeg var lille,

er ej så rare, og ej så milde.

En frygt og angst hos mig, var stor,

jeg mærker i mig, den stadig bor.

Hvad der her skulle ske, jeg ikke vidste,

og hvad jeg fik, og hvad jeg skulle miste.

Skulle jeg græde eller le,

det fik jeg altid at se.

Skulle jeg glæde mig, eller frygte det slemme,

det vil jeg da i hvert fald aldrig glemme.

Var alle glade, og var han god mod mig,

jeg vidste det godt, og det var klart et NEJ!

Nu er jeg voksen, og alt er væk,

men i mine minder, printet med blæk.

At højtiden stadig giver mig sorg,

er hermed skrevet som var det en lov. 

Med hjertet der banker, og pulsen er høj,

min hjerne er fyldt med unødig støj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *