Dansen

Dér kommer du valsende, med smerten i hånden.

Du byder mig op til dans i ånden.

Din hånd er klam, og ikke tryg,

du lægger den hårdt på min nøgne ryg.

Du fører mig rundt, blandt følelser og folk,

alt i mens du leger tolk.

For din selvtillid og overlegenhed er til at se,

du kigger mig i øjnene og lader mig te. 

Vi danser til lyden af folk der håner,

deres vildskab og grin, jeg utidigt låner.

Du styrer min krop, men ikke mit sind,

dér lukker jeg dig nemlig aldrig ind.

Du kan trække mig rundt, som var du dressør,

men du ved ikke hvordan, jeg havde det før.

Jeg er stadig den samme, og ikke en ny,

du kan give mig ar, men ikke gøre mig syg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *