Det vender

Jeg ved nu, at det altid vender,

men det glemmer jeg altid igen.

Man tror at alting er sort og dystert,

og ved ikke sine levende råd. 

Forleden så jeg en lille blomst,

den lyste så fint, og den gav mig et tegn.

Den stod der i jorden, og var så stolt,

jeg vidste straks, den er ukuelig. 

Når skyerne og regnen kommer,

så lukker den blot sine kronblade.

Den dukker nakken, og står bare i mod.

Når regnen er borte, lyser den igen.

Jeg ved det vender, og bliver godt igen.

Jeg ved jeg vil lyse på ny.

En byge med regn, driver over.

Solen skal nok komme tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *