Med et trylleslag

Med et trylleslag forvandlede du kærlighed til had.

På magisk og dramatisk vis, var verden nu sort.

Kun uvished og usikkerhed var tilbage.

Mine små tårer blev forvandlet til smertefulde render, som løb ned ad mine barnekinder.

Omverdenen svandt langsomt ind til et mikroskopisk lille område, hvorpå alting var øde og forladt.

Jeg kunne ikke skimte de legende år, den rolige udvikling, og de glædelige stunder i horisonten.

Ingen smilende ansigter så mig mere. 

Der var kun sammenbidte tegninger af kulsorte fugle, som fløj over mit hoved tilbage.

Det ellers så lysende håb, gled med sandet i timeglasset ud.

Tiden var væk, og årene var ikke længere vigtige. 

Der var rungende tomt. Så stille og alvorligt. 

Da støvet havde lagt sig, måtte jeg vende blikket mod nogle umenneskelige år.

År der ikke gav mening, år der ikke havde meningsfyldt indhold.

Den daglige opstigning, var ikke eksisterende. Alt gik kun i stå.

Med beslutsomhed, tro, og kærlighed, står jeg her faktisk endnu.

Jeg måtte vende had til kærlighed, og bestige usandsynlig høje bjerge, inden jeg i dag kan stå med strakte ben, og kigge mod et smukt, og ærligt lys.

Friheden er ikke som andres, men den er der trods alt.

En krig er gennemgået, en krig er kæmpet, og jeg er nu klar til resten af de kampe der skal kæmpes.

Med løftet pande, har jeg rejst mig, og tør nu se alle livets facetter i øjnene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *