Dum

En vrede der bare bliver ved med at sprede mine tanker.

Jeg spoler tilbage, og frem igen.

Som en video der aldrig stopper.

Uafbrudt kører der billeder i mit hoved.

Som en tankestrøm uden ende.

Virvar og kaos præger mit sind.

Fremskyndet og fornyet.

Igen og igen.

Håbløst og endeløst.

Var han uvidende, eller dum?

Ingen mening.

Det giver absolut ingen mening.

Jeg væmmes over hans dumheder, som ødelagde mig.

Hans utroskab overfor meningen med medmenneskelighed og empati. Utro mod meningen med livet. Utro mod samvittighed.

Han var ikke bare dum, men også blottet for enhver form for intellekt. 

Kan man, uden videre, gå igennem livet uden at tænke sig om?

Kan man ødelægge andre mennesker, uden at mærke sin egen samvittighed?

Jeg har så mange spørgsmål, og så få svar i denne sag. 

Jeg må leve med et iturevet følelsesliv, på grund af en mand der ikke har set lyset og meningen med livet. 

På grund af ham, må jeg hver eneste dag, mærke min indre smerte, uro, og uopklarede spørgsmål. 

Smiler jeg i dag? Hvis ja, så er det ikke fordi han var i mit liv, men fordi han er ude af det igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *