Forunderlige verden

Du er så smuk, så unik, og så forunderlig.

Dine grene fører os ud i livet, og bringer os til nye steder.

Din finurlighed overbruser min vildeste fantasi.

Hver dag fortæller du nye historier, og endeløse eventyr.

Dine bølger suser gennem vores erindringer, og bliver til fornyede opdagelser i eget liv.

Med vinden, kysser du blidt vores lyster, og giver os gåpåmod til dagen i morgen.

Du kaster os fra den ene elendighed til den anden, og til katastrofer.

Milde vinde bringer os i tvivl, og sætter spørgsmålstegn.

Med solen blusser vores vrede op, og giver os fortvivlelse og forvirring.

Dine eventyr bliver til gysere.

Smil bliver afløst af tårer, kun fordi du du gav os kompetencerne. 

Forunderlige verden, du er grufuld, traumatisk og kold som is. 

Du vil os sikkert både det bedste og det værste.

Du er realist, ikke et glansbillede uden skarpe kanter. 

Alt er synligt i dine rammer, og alt er brutalt og helt nøgent.

Du er her med alt hvad du indebærer. 

Råt for usødet. 

Soleklart, som en smukkeste sommerdag.

Du minder mig om en drøm, men også om et mareridt. 

Frisk og klar til endnu engang at sende vores forventninger i grus. 

Godmorgen verden, og tak fordi du vælter mig, men altid rejser mig igen. Tak fordi du altid er der. I medgang, men godt nok også i modgang. Tak for din robusthed og styrke.

Kære verden, vær lidt blid mod mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *