Friheden til at tænke

Vi udvikler evnen til at tænke, til at føle og til at reagere.

Men evnen til at tænke, giver ikke altid evnen til at bruge tankerne fornuftigt. 

At tænke selv, kan skabe problemer.

I dag fik jeg en tanke, men tanken gjorde mig syg.

For hvad stiller man op med en frygtelig tanke?

Jeg kan ikke placerer den i den rette kasse, og jeg står derfor med en, ellers reel tanke, som ikke længere er nyttig. Tværtimod, skaber den nu frustration og afmagt.

Min fornuft siger mig, at alle tanker er velkomne, og giver mig et indblik i min egen verden. Men tanker der ikke kan placeres, giver mig kun et skræmmende billede af noget der ikke kan løses. Et problem.

Så at kunne evne at tænke selv, er ikke just en løsning på problemet. 

Det trækker tråde i det uendelige, om handlinger der ikke kan udføres. 

Handlinger der vil blive kriminelle eller forkerte. 

Forkerte tanker, er ikke et begreb jeg arbejder med, men i dette tilfælde vil jeg vove at påstå, at min tanke er forkert, i hvert fald ikke gavnligt. 

Og hvad vil jeg så sige med det?

Det er ufatteligt vigtigt at kunne konkluderer, at tanker er kun tanker, og de er ikke virkelighed. Men hvis de ikke er virkelighed, hvor skal man så gøre af dem når man ikke kan responderer på dem?

Hvilken kasse eller boks kan man lægge dem i, og gemme væk til en bedre situation?

Jeg har ikke svaret, og jeg undres over naturens egenskaber til at skabe noget, der ikke kan løses.

Tanketråde er spundet af livets nuancer og erindringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *