En anderledes gave

Du rejste mig aldrig op igen, du lod mig ligge.

Du fjernede ikke stenene på min vej, du lagde flere.

Dine ord gav mig ikke gav mig ikke selvtillid, de gav mig modstand.

Du fortalte ikke du elskede mig, du fortalte mig om mine fejl.

Du lærte mig ikke om kærlighed, men om ondskab.

Du gav mig dog en gave. Nemlig styrke og hårdhed.

Modstandsdygtigheden og robustheden til at gå igennem en hård barndom, og overleve denne.

Din måde at være på, gjorde at jeg lærte om livets grusomheder, lige fra jeg var ganske lille. Så jeg den dag i dag, ikke bliver forbavset eller bange, når jeg måder typer som din.

Jeg kan i dag se tilbage på en svunden og heldigvis for længst overstået tid. Jeg ser tilbage på smerte og usikkerhed, og en masse nederlag og traumer. Men jeg ser også tilbage på en tid, som lærte mig at overleve de værste strabadser.

Jeg falder ofte, men hver eneste gang rejser jeg mig igen.

Min livserfaring er allerede stor, og du var med til at lære mig, at selvom man tror man er stærk, så er man aldrig større end man kan ligge ned igen.

Jeg kommer aldrig til at takke dig for de ting du har lært mig, men jeg takker livet for at jeg har lært ikke at tage tingene for givet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *