Tiden

Den flyver med spredte vinger, 

fra evigheden, mod evigheden.

Den kysser blidt vores liv,

og forsvinder derefter videre ud i horisonten.

Den gemmer på alle minder,

fra fortiden og ud i fremtiden.

Den står stille, stagnerer et kort sekund,

og bevæger sig derefter roligt videre.

Med hastige minutter, drager den os gennem livet,

forsvinder ud i ingenting, og forbliver usynlig.

Den griber os i dens favn, og smider os væk,

med nænsomme vingeslag, er vi ude af dens syne.

Tiden står stille, og bevæger sig alligevel så hurtigt.

Vi kigger tilbage, og ser at den var der, men for kort. 

Vi glædes ved dens tilstedeværelse,

og frygter dens afslutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *