Natten

Egentlig var vi venner,

så blev vi fjerner.

Nu kan vi ikke enes. 

Nat, du som er så sød.

Du som skaber varme, 

du som skaber ro.

Vi behøver din omsorg,

har har brug for din søvn.

Med din mørke, 

bringer du mig uro. 

Dine lange varme arme, som ellers skulle være så rare.

De kvæler mig, og gør mig bange.

Jeg kan ikke få luft. 

Når jeg endelig sover, vækker du mig med mareridt. 

Jeg troede vi var venner.

Hvorfor svigter du min tro på alt det gode?

Du, som var så stabil og troværdig. 

Du, som gav mig tryghed.

Hvor er min glæde for dig?

Nat, jeg behøver dig, og din støtte.

Hold mig ikke vågen.

Hold om mig, men kvæl mig ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *