Kontrol

Jeg har tabt kontrollen.

Ud ad vinduet, ud i vinden, ud i intetheden.

Den er ude af syne, og langt borte. 

Blæsten tog den med sig, da det stormede så forfærdentligt den anden nat.

Ingen så det ske, og ingen så det komme.

Jeg vågnede med et sæt, skreg af rædsel, og prøvede desperat at tvinge mig selv tilbage til det som var forinden. 

Jeg kiggede ned ad mig selv, og opdagede at jeg var blevet helt gennemsigtig. Helt usynlig. 

Alt omkring mig var blevet bleget af mørket, og var nu kun svagt og ligegyldigt. 

Jeg sidder og tænker på hvad der dog skete.

Udenfor er der så godt som ingen svar, og alligevel virker alt så indlysende og soleklart. 

Kontrollen er tabt, og jeg ønsker inderligt at genfinde den.

Tilbage er kun min egenkontrol, og min magt over det som er tilbage, nemlig min krop. Den er jeg stadig herre over, og den må lide under min desperation og frustration.

Mine tårer om natten, kan ingen se, og det skal de heller ikke. Det er mine, og det er mig der bestemmer at de må være der. 

Mine tunge blikke ud i ingenting, giver mit sind en pause. Jeg parkerer mit blik i dybet og roen. Giver mig selv lov til at sørge over den manglende kontrol af omverdenen. 

Spørgsmålet er om jeg er værdig nok til at tage kontrollen tilbage, og hvem er i virkeligheden værdig nok?

Hvad vil det sige at have kontrol, og hvor meget skal man have?

Jeg ved det ikke. Jeg mærker blot at den er forsvundet fra mig.

Den var der engang, og nu er den borte.

Den kommer muligvis tilbage, en dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *