Nætter med regn

Regnen trommer mod taget i shelteren, og beviser overfor mig, at det klare sommervejr er på vej retur. 

Jeg ligger og kigger ud i natten, som ikke længere er lys.

Tårerne triller i en lind strøm, ned ad mine kølige kinder. 

Jeg tørrer dem væk med hånden, men de erstattes hurtigt af nye. 

Det buldrer i det fjerne, og små glimt af lyn lyser natten op.

Der er så mange tanker i mit hoved, at den ene erstatter den anden. Ingenting giver mening, og alligevel føles det så forfærdentligt frygteligt det hele. Alle gårsdagens oplevelser, kommentarer og indtryk, skal lige nu gå igennem mit system. Alt skal ud på én gang, og det kan virke utrolig overvældende. 

Tordenen kommer tættere på, og jeg sætter mig op i sengen. 

Jeg kan høre blæsten nærme sig, og ved at den tager kulden med sig hertil.

Sengen er stadig varm da jeg læner mig tilbage, og kravler ned under dynen. 

Længe ligger jeg og kigger ind i trævæggen, men jeg kan intet se. Alt er helt sort, og alligevel bliver jeg ved med at stirre. 

Der kører en masse livagtige film foran min nethinde. 

Noget får mig til at græde, andet får tårerne til at pausere for en stund. 

Trætheden tager åbenbart over, for næste gang jeg åbner øjnene, er det blevet lyst. 

Sådan er mine nætter ofte, mine dage ligeså. 

Inderst inde må jeg erkende min følsomhed, min virtualitet og min sårbarhed. Ingen kan og skal tage den fra mig, heller ikke jeg.

Der vil altid komme nætter med regn, men også nætter med klart vejr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *