Fjeldet

Fjeldet er foran mig, kanten ligeså.

Med uanede mængder af nervøsitet, lukkede øjne, og en smule mod, springer jeg ud over den faretruende klippe.

I hånden har jeg mit hjerte. 

Hjertet som alle kan se, men ikke forstå at læse. 

Hjertet som et fyldt op med usikkerhed og oplevelser.

Blodet pumper i min krop. Blod som er så stærkt, at end ikke usikkerheden kan kue det.

Mine hænder ryster, men mest på grund af den dragende adrenalin, som kommer af naturlige årsager.

På turen ned, ser jeg alt, gemmer alt som minder, og vil til evig tid kunne fremkalde disse billeder. Billeder af bange følelser, men også billeder af styrke, mod og magt.

Valget er truffet, og det kan ikke længere ændres.

Jeg har ingen anelse om hvor længe turen vil vare, hvor jeg lander, eller hvordan det vil være at lande. 

Uvisheden er naturligvis angstprovokerende, men den er også inspirerende og udviklende for mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *