Lokalet

Jeg sidder alene tilbage i det store mørke lokale.

Mine hænder er foldet i mit skød, og mit hoved er bøjet.

Jeg kan kun ane aftegningerne af mine egne fingre.

Ensomheden er indtruffet, for mange timer siden.

Her er så stille. Jeg kan ikke høre andet, end mit eget anspændte åndedræt. 

Jeg er ikke klar over om her er umenneskeligt koldt, eller ulideligt varmt. Jeg sveder, men ryster alligevel af kulde.

Eftersom jeg er alene, og ude af stand til at fjerne mig fra lokalet, kan jeg ligeså godt lægge mig ned på det usandsynligt hårde gulv. I fosterstilling. Helt fyldt op med selvynk, men også selvhad. 

Dette lokale er mit eget hoved, i mit eget liv, med mig selv i hovedrollen. Ingen kan åbne døren, og komme mig til undsætning. 

Ingen kan hjælpe mig op fra det kolde gulv.

Ingen andre end jeg selv kan tænde lyset, men hvor er knappen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *