Vi kan alle blive ramt

En dag jeg gik en tur i skoven,

for at få lidt ro fra sorgen,

over alt den grimme tid,

der ved mig, ej var særlig blid.

Jeg fandt en lille sø et sted,

tænkte, her kan jeg vel finde fred,

for tanker og for onde ord,

men det hele fortsatte i et kor.

Ingen kan give mig en indre ro,

ingen kan ændre min stærke tro,

på at jeg må glemme det gamle,

og kun på gode ting, nu samle.

Hver dag, jeg håber at livet kan smile,

så jeg igen kan roligt hvile,

drømme de rolige drømme igen,

der kommer dog altid et lille men.

For selv når livet smiler til mig,

så slukker det lyset på min vej,

gør dag til nat, og lys til mørke,

gør søer til uendelig tørke.

Vid dig aldrig for sikker her på jord,

bedst når du er sikker og tror,

at alt er godt, og fint og flot,

så var det en saga blot.

Det vender og drejer på må og få,

det sniger sig ind hvor du ellers lå,

og sov på roser der var så milde,

nu er de sure og meget vilde.

Fra ro og glæde, til sult og krig,

fra sange om kærlighed, til lange skrig.

Mørket kan ramme os alle på ny,

både på land og i indre by.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *